Fokus på sikkerhed med talevarsling

Et talevarslingsanlæg har til formål at varsle personerne i en bygning om, at de skal gå til et sikkert sted. Anlægget fortæller personerne, hvorledes de skal forholde sig. Talevarsling benyttes i stadigt større omfang, når en bygning skal evakueres hurtigt og effektivt. Et talevarslingsanlæg er baseret på højttalere og aktiveres enten manuelt eller automatisk.


 

Overholder retningslinjer fra DBI

AV-Huset overholder alle retningslinjer fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut). Hos os får du dermed kompetent rådgivning, installation og løsninger, som lever op til de skrappeste krav inden for talevarsling og et anlæg, der er klar til godkendelse af DBI. Krav om talevarsling afhænger af, hvad bygningen bruges til og hvor mange personer, der kan opholde sig i bygningen. Læs mere om brandsikring og regulativer på Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts (DBI) hjemmeside.

Vi har speciel-uddannede montører og benytter udelukkende udstyr, som er EN54-24 godkendt. Vi sætter sikkerheden højest og sørger for, at alle medarbejdere er opdaterede inden for de nyeste krav og godkendelser hos DBI.

Vores forståelse inden for AV, akustik og æstetik er med til at gøre løsningerne til noget mere end blot ”den grimme højttaler”, der skal være i lokalet. Vi skræddersyr hver enkelt løsning ud fra omgivelserne. Mange talevarslingsanlæg kan også anvendes til baggrundsmusik, beskeder og annoncering. Dette kan være en både praktisk og økonomisk fordel, da der kun skal installeres ét anlæg.

Talevarsling SKAL serviceres

AV-Huset tilbyder også den lovpligtige serviceaftale. Med det fulde serviceprogram sikrer vi, at du hele tiden holder dit talevarslingsanlæg ”up to date”.

Denne løsning er bl.a. Herlufsholm Kostskole glad for, da de sætter sikkerheden i højsædet på skolen og samtidig kan de benytte anlægget til baggrundsmusik på alt fra toiletter til agora. AV-Huset har ligeledes løst opgaven med talevarsling på Hotel Falster efter en brand havde ødelagt dele af hotellet. Vi har fulgt alt i byggeprocessen og lavet en diskret løsning til gæster og ansatte.

Talevarslingsanlæg er også installeret hos kunder som Skodsborg Sundhedscenter, CLAY Keramikmuseum og City2. Har du et lignende projekt, som vi skal hjælpe dig med?

Kontakt os og få en snak om talevarsling, lovkrav og andre muligheder med anlægget.

 

Referencer:

 
Herlufsholm Skole
 
Herlufsholm Idrætscenter