EKJ Rådgivende Ingeniører A/S er en moderne rådgivende ingeniørvirksomhed med kontorer i Danmark og udlandet.

Opgave:

EKJ ønskede et tidsvarende og driftssikkert videokonferenceanlæg til kommunikation med kunder og samarbejdspartnere i hele verden med lyd og billede i bedste kvalitet. Samtidigt var det et ønske, at det lokale hvor udstyret skulle monteres i, også kunne anvendes til almindelige mødeformål. En flot installation uden synlige kabler var en selvfølge, så lokalet kunne matche EKJ´s øvrige flotte lokaler og møderum.

Løsning:

Løsningen blev en flot professionel skærm forsynet med soundbar, videokonferencesystem fra Polycom med codex diskret placeret i det specielt lakerede og tilpassede produktskab, HD PTZ kamera placeret på væggen og mikrofon integreret i loftet. Alle produkter baseret på høj kvalitetsgengivelse af billede og lyd.

I produktskabet blev ligeledes diskret i siden placeret tilslutningsstik for PC og eksterne produkter, når lokalet anvendes til gengivelse af almindelige præsentationer.  For en enkel og overskuelig betjening blev et lille kontrolsystem fra Neets anvendt, som tænder/slukker for skærmene og videokonferencen afhængig af den ønskede brug, alt sammen programmeret så det passer helt til EKJs ønsker og behov.

Skal vi også bringe jer tættere på kunder og kolleger over hele verden? Kontakt os og hør om mulighederne med et professionelt videokonferenceanlæg.