Power-mikser til unge musiktalenter

Selv om vi er i fuld gang med et servicebesøg hos African Development Bank i Kenya, så er der sat tid af til et besøg på det fantastiske Kibera Town Centre, som drives af the Human Needs Project midt i et af Afrikas største slumkvarterer.

Deres gamle power-mikser var nemlig brændt af og AV-Huset havde derfor en ny sponsorgave med under armen. Jens og Jakob fik installeret og indstillet den, så de unge musiktalenter igen kan komme til og synge med PA grej. En fornøjelse at kunne bakke op selv med et beskedent bidrag til dette fantastiske projekt.

The Human Needs Project

The Human Needs Project blev dannet i 2010 af den danske Hollywood stjerne Connie Nielsen efter at hun havde indspillet ”Lost in Africa” i Kibera. Kibera er en af de uformelle bydele som findes i Nairobi, Kenya og regnes som det største slumområde i Afrika.

Formålet med The Human Needs Project var at skaffe rent vand til indbyggerne i Kibera. Siden hen er projektet vokset til også at omfatte hjælp til selvhjælp inden for sanitet, elektricitet samt sociale og økonomiske forhold i slumkvarterer rundt omkring i verden.

Efter installationen kvitterede huskokken fra Connies Restaurant med Kenyas bedste Cappuccino.

Vi har tidligere støttet projektet med AV-udstyr og det er vores hensigt at fortsætte denne støtte løbende. Du kan læse mere om The Human Needs Project og deres aktiviteter i Kibera Town Centre i Nairobi, Kenya.