Panasonic kommer nu med en ny LCD laserprojektorserie (PT-MZ16 serien) med lysstyrker fra 10.000 op til 16.000 lumen.

Laserprojektoren er lydsvag (38 dB i normal mode) og vejer blot 22 kg – en kombination, der gør den ideel til brug i større lokaler hos bl.a. uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kirker.

Den nye projektor er kompatibel med 4K/60p signalindgange, hvilket gør den til en fremtidssikker løsning, der kan håndtere de nye 4K signaler.

Kræver et minimum af vedligeholdelse

Den er udviklet til at gøre arbejdet lettere for dem med ansvaret for AV på skoler, institutioner, virksomheder osv. Laserprojektoren kræver et minimum af vedligeholdelse og fjerner behovet for hyppige besøg af serviceteknikere. Den kan klare op til 20.000 timers vedligeholdelsesfri drift.

Den nye LCD laserprojektorserie består af:
PT-MZ16K : 16.000 lm, WUXGA
PT-MZ13K : 13.000 lm, WUXGA
PT-MZ10K : 10.000 lm, WUXGA

  • Nyt 1.0” LCD-panel, for at modstå højere lysstyrke
  • Unik vandkøling hjælper til meget lavt støjniveau
  • 7 nye objektiver med throw ratio fra 0,48-7,40
  • Leveres i sort og hvid - objektiv skal bestilles separat
  • Første LCD projektorer kompatible med Geometry Manager Pro og Auto Screen Adjustment kit

Læs mere om den nye laserprojektorserie PT-MZ16 fra Panasonic.

Kontakt René Lovén på mobil 2542 7136 eller email renel@av-huset.dk for yderligere oplysninger om den nye LCD laserprojektorserie fra Panasonic.