Vi reducerede vores CO2-udledning med 20% i 2024
august 7, 2025I 2024 lykkedes det os at nedbringe vores CO2-udledning med 20%. Primært på grund af skiftet fra naturgas til fjernvarme og mindre forbrug af flyrejser.

Vi arbejder med syv fokusområder, som bl.a. omhandler energi, indkøb og transport. Vi opnåede en reduktion på seks ud af de syv områder. Det er vi faktisk godt tilfredse med – også set i lyset af, at vi ikke har introduceret nye bæredygtighedstiltag i 2024, men blot arbejdet videre med allerede eksisterende tiltag.

I år fortsætter vi vores bæredygtighedsrejse. Her introducerer vi nye tiltag, hvor vi bl.a. installerer solceller på taget af vores kontorbygning.
Alt dette kan du læse mere om i vores seneste bæredygtighedsrapport til FN, som vi netop har offentliggjort. Vi er nemlig del af FNs Global Compact.
Vi ved, at der stadig er meget at gøre, men vi er i gang og det er faktisk det vigtigste.

Du kan finde alle vores Global Compact rapporter og læse om vores CSR-aktiviteter under Samfundsansvar.
Læs mere om FNs Global Compact.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 5577 4030 eller mail info@av-huset.dk.
