Alt under ét tag
Som kunde i AV-Huset får du adgang til nogle af AV-branchens dygtigste fagspecialister. Vi søger konstant nye måder at udvikle tingene på og vi bruger vores viden og kompetencer til at håndtere en bred vifte af opgaver og specialønsker for vores kunder. Vi har egne konsulenter, AV-installatører, serviceteknikere og it-specialister i huset og kan således følge dig lige fra den indledende rådgivning til løsningen er valgt, testet og installeret samt efterfølgende service.
Du kan fange os på telefon 5577 4030 eller email info@av-huset.dk.
Rådgivning og salg
Vi har erfaringen, teknikken og medarbejderne til at rådgive om optimal udnyttelse af teknologiens muligheder. Vi tilbyder alt fra kreative oplæg med utraditionelle skræddersyede løsninger til standardløsningerne i klasselokalet. Vores speciale ligger i at tage kundens behov og ønsker, udfordre og videreudvikle deres idé og til sidst sammensætte den helt rigtige AV-løsning til formålet – hverken mere eller mindre. Ofte agerer vi som rådgiver i opstarten af et projekt. Ved at tænke AV-løsningerne ind fra starten opnås optimal udnyttelse af mulighederne. Hemmeligheden ligger ikke i selve teknikken, men i måden den udnyttes på.
Kontakt SALGSAFDELINGEN eller FORHANDLERSALG.
Installation og montage
Vi har egne AV-installatører, som sørger for installationen bliver udført korrekt. De har alle været i AV-Huset i mange år og er uddannet i alle vores produktgrupper, så du er garanteret en ordentlig og professional installation. Alt AV-udstyr bliver efterfølgende testet, så du er sikret det hele virker optimalt, når løsningen tages i brug. Derudover har vores AV-installatører stor fokus på design og æstetik uanset projektets størrelse og efterlader altid en pæn og præsentabel AV-installation.
Service og support
Som kunde i AV-Huset er du sikret hurtig og professionel hjælp, hvis uheldet skulle være ude. Vores serviceteknikere kan hurtigt være hos dig og hvis problemet ikke kan løses hurtigt på stedet, vil eventuelle reparationer blive udført på vores eller leverandørens værksted. Alle vores teknikere har relevant teknisk uddannelse og mange års erfaring med professionelt AV-udstyr. Du kan også vælge at tegne en serviceaftale. En serviceaftale lavet specielt til jer giver fuldt udbytte af investeringen og ikke mindst tryghed efter købet.
Kontakt SERVICE OG MONTAGE AFDELINGEN.
Udlejning
Vi har mange års erfaring med udlejning af professionelt AV-udstyr. Hos os kan du leje præcis det AV-udstyr, du har brug for – fra en enkelt projektor til det lille møde til det komplette sceneanlæg til det store arrangement. Vi rådgiver gerne om korrekt valg af udstyr, så du får det udstyr, der kan løfte opgaven tilfredsstillende. Vores erfarne teknikere kan levere, opsætte og afprøve udstyret samt stå for den tekniske afvikling af arrangementet og efterfølgende nedtagning, hvis du har behov for det. Så kan du fokusere på alle de andre spørgsmål, der typisk opstår undervejs.
Kontakt UDLEJNINGSAFDELINGEN.