Topdanmark A/S er et af Danmarks største forsikringsselskaber, der varetager forsikringer og pension. Selskabet har hovedkontor i Ballerup og beskæftiger knap 2.500 medarbejdere.

Opgave:

Topdanmark ønskede at opdatere direktionens mødelokale, så det blev tidssvarende. De ønskede en bedre skærm, en flot Skype-løsning med bedre lyd og nem, skjult tilgang til lyd- og billedtilslutning. Betjeningen af løsningen skulle være ”simpel” og intuitiv, så alle kan benytte systemet. Samtidig skulle AV-løsningen i auditoriet opgraderes, så der er mulighed for at benytte Skype for Business med et godt billede og høj lydkvalitet.


 

Løsning i direktionslokale:

AV-Huset har leveret og installeret den komplette AV-løsning med anerkendte mærkevarer i høj kvalitet i både direktionslokale og auditorium. AV-installationerne er holdt så neutrale som muligt, for at bevare det æstetiske design, som er tiltænkt i rummene.

Skærmløsning

I direktionslokalet har vi installeret en 98” 4K Pro skærm for at sikre den absolut bedste gengivelse ved brug af f.eks. Excel mv. Skærmen har et neutralt design med en ganske smal ramme og en ny type ”belægning”, der stort set eliminerer refleksioner fra vinduer, lamper mv. Til gengivelse af lyd er der monteret 2 stk.  soundbars under skærmen.

Skype for Business forbedring

For at løfte oplevelsen af Skype installerede vi et nyt Aver Skype kompatibelt videokonference kit.
Et kamera med stor zoom blev installeret ved pro skærmen. Kameraet har mulighed for at gemme op til 10 presets for bedst mulige billede ud fra antallet af personer, der deltager i mødet.
Dette sæt har en rigtig god speakerphone samt 3 mikrofoner for at sikre bedst mulig modtagelse af lyd. Mikrofonerne dækker i 360 grader og forbedre lyden væsentligt for de deltagere, der sidder på fjern lokationerne. Denne speakerphone gemmes væk, når den ikke er i brug, for at holde det æstetiske look i lokalet.

Bordbrønd, tilslutninger og betjening

To Neets bordbrønde er planforsænkede i bordet til alle tilslutninger, således holdes bordet så enkelt som muligt og man undgår lange kabler mv. løbende hen over bordet og ned til stik på væggen. Alle kabelføringer til bordbrønde er trukket i den nyanlagte kabelkanal i gulvet. En adapterring, der konverterer til HDMI, sørger for, at alle gængse stiktyper kan anvendes og minimerer antallet af kabler.

For betjening af udstyr er der i hver bordbrønd monteret et Neets panel med 8 knapper således, at det ikke er nødvendigt at rejse sig for at justere lydstyrke mv.


 

Løsning i auditorium:

Skype for Business kamera forbedring

For at løfte oplevelsen af Skype har vi installeret et Panasonic Pro konferencekamera på bagvæggen modsat lærredet med høj zoom, hvilket gør det muligt at komme tæt på taleren på gulvet for det absolut bedste billede.

Forbedring af lyd

4 loftsmikrofoner fra Biamp er installeret for at opfange lyden fra taleren på gulvet således, at der ikke skal bruges trådløse mikrofoner til taler. Dette sikrer problemfri bevægelighed og en diskret installation.

Har I et lignende projekt, står vi gerne til rådighed med råd og vejledning af vores professionelle AV-konsulenter og egne teknikere til at udføre opgaven. Kontakt os på telefon 5577 4030 eller email info@av-huset.dk.