Det mere end 200 år gamle Hotel Saxkjøbing på Lolland ligger midt på byens torv, tæt ved Fjorden. De fredede, smukke bygninger er nænsomt ny-restaurerede og hotellets værelser, gårdhave og restaurant byder på historisk charme og smagfulde, unikke madoplevelser i en ægte, hyggelig og hjertevarm atmosfære.

Opgave:

Det 200 år gamle Hotel Saxkjøbing har gennemgået en gennemgribende renovering på 3,5 år. I den forbindelse skulle hotellet bruge en komplet AV-løsning til teatersalen med projektor og talelydsanlæg med en simpel og let tilgængelig betjening. AV-løsningen skulle opfylde de mest almindelige krav til et moderne konferencelokale, hvor der afholdes møder og foredrag samt mindre solooptrædener. Samtidig var det vigtigt, at udstyret nænsomt kunne tilpasses de historiske lokaler på Hotel Saxkjøbing.

Løsning:

AV-Huset har leveret den komplette billed- og lydløsning til Hotel Saxkjøbing, hvor mest muligt AV-udstyr er skjult i respekt for de historiske omgivelser og æstetisk tilpasset de linjer, som arkitekten har valgt.
Lydløsningen er bygget op med to linearray højttalere på hver sin side af sceneåbningen. Højttalerne er valgt ud fra, at lyden skulle opleves ens i lokalet uanset, hvor man befinder sig og uden brug af yderligere højttalere. Til forstærkning af tale er valgt trådløse mikrofoner. Forstærker og automatmikser er med indbygget DSP, som indeholder alle nødvendige værktøjer, der tilsikrer en god lydoplevelse med minimal betjening.
Billeddelen består af en 7.000 lumen Panasonic projektor med HD signal. Løsningen er lavet som bagprojektion, hvor projektoren med Short Throw Lens er monteret inde på scenen og projekterer billedet fra motorlærredets bagside. Tab-tension motorlærredet er skjult over scenen med en afstemt billedstørrelse, der tilgodeser den maksimale betragtningsafstand i teatersalen. Lærredet kører op eller ned alt efter om projektoren tændes eller slukkes.
Hele AV-løsningen i teatersalen på Hotel Saxkjøbing betjenes fra et simpelt og intuitivt touchpanel.

Har du også brug for moderne AV-teknik i historiske omgivelser? Hos os er design og æstetik i fokus og vi er klar med råd og vejledning, så I kan få den helt rigtige løsning, der passer til lokalet. Kontakt os på telefon 5577 4030 eller mail info@av-huset.dk.