Hotel Copenhagen Island er et af Københavns store hoteller med en flot arkitektur og 325 værelser. Det 4-stjernede designhotel ligger på en lille kunstig ø ved Københavns havn med en imponerende udsigt. Hotellet åbnede i 2006 og er en del af Arp-Hansen Hotel Group.

Opgave:

AV-Huset har siden hotellets opførelse leveret og installeret mange forskellige AV-løsninger med bl.a. infoskærme, projektorer, lydløsninger og rum-styring til mødelokaler. Nu ønskede hotellet en stilfuld udbygning af deres infoskærmløsning samt en opgradering af alle mødelokaler, så alt blev tidssvarende.

Løsning:

Ud fra Copenhagen Islands ønsker og behov har AV-Huset sammensat og installeret en ny, moderne infoskærmløsning med stor fokus på brugervenlig betjening og et flot design, der matcher hotellets stil.

De nye infoskærme er fra Arthur Holms designlinje med sorte glasrammer, der giver en elegant finish. Skærmene er leveret fra 19” til integration i væg, udvendig installation på søjler og til specialdesignede pyloner ligeledes i sort glas til receptions- og konferenceområder. Som en ekstra finesse er hotellets logo indsat i glasset på alle skærmene.

Til løsningen har vi ligeledes leveret og installeret informationssoftware og mediaplayere, som er programmeret til at styre de udviklede layouts til dørskilte ved mødelokaler, mødeoversigt og diverse layouts til pyloner.

Udover infoløsningen blev alle mødelokaler gennemgået og fuldt opgraderet med bl.a. nye skærme, nyt Crestron rumstyringssystem og trådløs overførsel af indhold i mødelokaler via en Click-Share løsning.

Vil du høre mere om infoskærme eller den eksklusive designlinje med sort glas fra Arthur Holm?

Kontakt os på telefon 5577 4030 eller mail info@av-huset.dk.