Det Nationalhistoriske Museum har til huse på Frederiksborg Slot i Hillerød. Museet fortæller 500 års danmarkshistorie gennem portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri. I anledning af Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag kan man nu opleve udstillingen ”H.K.H. Kronprins Frederik - Prins til Danmark”.

Opgave:

Udstillingen giver et godt billede af Kronprinsens liv gennem dragter og billeder med begivenheder og temaer som familie, uddannelse, militærtjeneste, bryllup, opgaver som tronfølger og personlige interesser som bl.a. sport, ekspeditioner og videnskab. Forskelligt AV-udstyr til billede og lyd skulle på en professionel og automatiseret måde være med til at formidle historierne under de forskellige temaer.

Løsning:

I AV-Huset er vi stolte af at have leveret og installeret samt programmeret og idriftsat, skærmvægge og AV-løsninger til museet og udstillingen.

Videomateriale og billeder fra Kronprinsens liv vises på elegante Full-HD LG skærmvægge med en kraftig lysstyrke på 700 nits og blot 1,8 mm kant. Video og lydmaterialet i de forskellige temaer i udstillingen afvikles via OneLan medieplayere.

Til retningsbestemt lydgengivelse er anvendt små diskrete højttalere fra Pan-Beam med en smal åbningsvinkel, så lyden ikke ”farer rundt” i lokalet.

Alt AV-udstyr er installeret for ”simpel” og automatiseret tænd/sluk betjening via Neets betjeningspaneler.

Dronning Margrethe stod for den officielle åbning, hvor også det nye portræt af Kronprinsen blev afsløret. Udstillingen er åben for offentligheden fra 25. maj til 2. september 2018 og det kan varmt anbefales alle at kigge forbi.

Har I også brug for AV-udstyr til at understøtte formidlingen af jeres historie? Så kontakt AV-Huset på telefon 5577 4030 eller email info@av-huset.dk og hør om de mange muligheder teknologien i dag kan tilbyde.

Du kan læse mere om forskellige AV-løsninger, som vi arbejder med inden for bl.a. lyd og billede.