AV-Huset udvider samarbejde med Expromo om LED-skærmløsninger

AV-Huset udvider samarbejde med Expromo om LED-skærmløsninger

februar 12, 2026

Vi oplever i stigende grad, at vores kunder efterspørger visuelt stærke LED-skærmløsninger. LED-skærme bruges ikke længere kun i kontrolrum og lufthavne, men bliver nu mere udbredt i virksomheder, detailhandel, sportsarenaer, klasselokaler, tv-studier etc.

Der findes mange leverandører på markedet. Men med kendskabet til kvaliteten og et mangeårigt samarbejde omkring leverance og service på LED-pyloner har AV-Huset valgt at udvide samarbejdet med danske Expromo. Fremover vil AV-Huset derfor fokusere på hele deres sortiment.

Expromo er specialister i design, udvikling og produktion af professionelle LED-skærmløsninger af høj kvalitet. Virksomheden har hovedkontor i Lisbjerg nær Aarhus og betragtes som en af de førende europæiske producenter, der kombinerer europæisk design/research med asiatisk teknologi for at sikre holdbare og energieffektive skærme. Alt sammen i tråd med den kvalitet, som AV-Huset ønsker at levere til vores kunder. 

Udstilling med Expromo LED-skærme

Tilbyder bredt sortiment af LED-skærme

Aftalen betyder, at vi i AV-Huset nu kan tilbyde vores kunder et stort sortiment af LED-skærme og displayløsninger i høj dansk kvalitet til både indendørs og udendørs brug, herunder:

  • All-in-One LED-skærme i størrelser fra 120” og op til 220”
  • Foldbare alt-i-en LED skærme som mobilløsning til konferencerum, undervisningslokaler og kontormiljøer
  • Modulopbyggede LED-skærme af tynde profiler med høj opløsning
  • Holografiske skærme, transparente LED-skærme, LED-bander og pyloner
  • Special LED-skærmserier med unikke funktioner
  • Fleksible løsninger med bløde moduler til buede overflader
  • Og meget mere…
Foldbar LED-skærm på fod med hjul

Dansk LED-producent med 20 års erfaring

Expromo har over 20 års erfaring på markedet som LED-producent. De har specialiseret sig i professionelle LED displays til både indendørs og udendørs brug og leverer skræddersyede LED-produkter i høj kvalitet til mange forskellige brancher. Produkterne er kendt for høj billedkvalitet, energieffektivitet og robust, pålidelig teknologi.

Et perfekt match

Vi er glade for at udvide samarbejdet og have indgået denne aftale med Expromo, siger AV-Husets direktør Jens Ravn. De er en dansk leverandør af skræddersyede og pålidelige LED-skærme til professionelt brug. De leverer high-end produkter og har fokus på detaljen, så Expromo er det perfekte match for AV-Huset. Expromo’s direktør Jens-Ulrik Carstensen udtaler, at han både er stolt og glad for, at AV-Huset, som er en af landets ældste AV leverandører, har sagt ja til et samarbejde.

Begge glæder sig til et mere tæt samarbejde og til at præsentere AV-Husets kunder for de mange muligheder, som Expromo’s LED-skærme tilbyder.

LED-skærme i kontrolrum

Kontakt os for at høre mere om LED-skærmløsninger

Har du et projekt, hvor en LED-skærm kunne være en mulighed? Tag fat i os på telefon 5577 4030 eller send en mail til info@av-huset.dk, så finder vi ud af, hvilken løsning, der passer bedst til dig.

Læs mere om LED-storskærme.

Andre nyheder