Ny AV-messe i Brøndby Hallen til oktober

Ny AV-messe i Brøndby Hallen til oktober

14. september 2026

Over 50 af de største aktører i AV-branchen samles i Brøndby Hallen, når Danmarks nye fagmesse for AV-installation, teknologi og drift løber af stablen den 21. og 22. oktober.

Logo for AV-Messen 2026 i Brøndby Hallen

Messen er skabt som et samlingspunkt for alle, der arbejder med, køber, driver eller rådgiver om moderne AV-løsninger.

På AV-Messen kan du møde nogle af branchens dygtigste producenter, distributører, leverandører og specialister. Hele udstillerområdet er udsolgt, så der bliver meget at se og opleve!

Der er gratis adgang til messen, men registrering er nødvendig. Du finder tilmeldingslink nederst på denne side.

Oversigt over stande

Oversigt over stande på AV-Messen 2026 i Brøndby Hallen

Mød os på AV-Messen

AV-Huset, Panasonic og Genelec går sammen på AV-Messen 2026 og demonstrerer Panasonics første 1-Chip DLP 4K RGB-laserprojektor PT-HTQ20 med VIVID PRIME, som er en avanceret RGB-laserteknologi. Projektoren er udviklet til museer, oplevelsescentre, udstillinger og andre professionelle AV-miljøer, hvor både farvegengivelse og lysstyrke er afgørende.

Vi viser også Panasonics nye 55” LED-skærm TL-55LV12AW, hvor man kan bygge videovægge uden brug af LED-controller.

55" LED skærm fra Panasonic viser billede af akvarium

Vi driver hele standen med AVPro Edge MXnet AVoIP incl. Dante lyd til Genelec højttalere.

Kom forbi stand 12 og se, hvor simpelt et AVoIP system kan være!

Få viden om fremtidens AV-løsninger

AV-Messen er især relevant for dig, der arbejder med AV, teknik, drift, indkøb, projekter eller beslutninger i blandt andet:

  • Kulturhuse, teatre, konferencecentre og hoteller
  • Virksomheder med mødefaciliteter, auditorier eller digitale løsninger
  • IT, facility management, indkøb, drift, teknik eller projektledelse
  • Kommuner, regioner og offentlige institutioner
  • Hospitaler og sundhedssektoren
  • Uddannelsesinstitutioner, skoler og universiteter
  • Museer og kirker
  • Bygge- og rådgivningsbranchen

AV er i dag en central del af måden, vi mødes, underviser, præsenterer, samarbejder, informerer og skaber oplevelser på. Derfor er det også vigtigt at kende mulighederne, leverandørerne og løsningerne, før det næste projekt skal besluttes.

Den viden kan du få på AV-Messen.

Håber vi ses i Brøndby Hallen stand 12!

Panasonic projektor og kvindeansigt malet med stærke farver

Fakta om AV-Messen 2026

Dato: 21. og 22. oktober 2026

Åbningstider: Onsdag: 10:00 – 18:00 / Torsdag: 10:00 – 16:00

Sted: Brøndby Hallen, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby

Gratis adgang! Tilmeld dig her, da registrering er nødvendig.

Læs mere om messen og se hele udstillerlisten.

Andre nyheder