African Development Bank i Nairobi
Kvalitetsløsning til mødelokaler i afrikansk bank.
African Development Bank, AfDB, er en udviklingsbank oprettet af de afrikanske stater for at finansiere økonomisk udvikling i Afrika.
Opgave
African Development Banks regionskontor i Nairobi, Kenya skulle renovere konferencelokale med plads til 35 deltagere og op til 100 observatører. Derudover havde de brug for to mødelokaler med videokonference.
AfDB ønskede en integreret AV-løsning med samme høje standard, som den kvalitetsløsning AV-Huset har leveret til bankens afdelinger i Tunis og Abidjan.
Løsning
Til dette projekt valgte vi branchens bedste AV-udstyr med den nyeste banebrydende teknologi. AV-Huset leverede, installerede og programmerede hele den audiovisuelle løsning til de nye mødelokaler inklusiv både projektledelse og superbruger-uddannelse af bankens teknikere.
Konferencelokalet er udstyret med state-of-the-art Bosch DCN konferenceanlæg med 35 panelmikrofoner og full HD Dome kameraer på specialdesignede standere er opstillet i midten af konferencebordet. 55” og 47” skærme er monteret på standere i lokalet og viser billede af taleren i mødelokalet og/eller billeder ved videokonferenceopkald. Observatørerne kan høre direkte transmissioner fra mødedeltagernes mikrofoner eller de kan lytte til oversættelserne. De kan ligeledes se mødedeltagerne eller præsentationer på de opstillede skærme.
I de to mødelokaler er Polycom videokonferenceanlæg og et full HD PTZ kamera forbundet til to store 55” skærme. På de strategisk placerede skærme kan mødedeltagerne følge præsentationer eller se deltagerne i den anden ende af lokalet.
Læse mere om projektet til African Development Bank i Kenya her.
Brug for hjælp til AV-projekter i udlandet?
Har du brug for en professionel AV-leverandør, der kan håndtere projekter i udlandet? Kontakt AV-Huset på telefon 55774030 eller email info@av-huset.dk, vi har stor erfaring med projekter rundt omkring i verden som fx i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika.
Se andre udvalgte projekter fra vores eksportafdeling.