Geomuseum Faxe
Leverance af storskærm og andet AV-udstyr til museum
For 63 millioner år siden var det område, der i dag er Faxe Kalkbrud, et levende koralrev, der vrimlede af liv med hajer, fisk og havkrokodiller. På Geomuseum Faxe vækkes Danmarks fossile koralrev til live igen med interaktive oplevelser, animationer, levende koralrevsfisk og de flotteste fossiler fundet få hundrede meter fra museet.
Geomuseum Faxe er en afdeling af Østsjællands Museum. Museet åbnede ved siden af Faxe Kalkbrud i 2009 og gennemgik en totalrenovering i 2022 i forbindelse med åbningen af den geologiske udstilling Danmarks fossile koralrev.
Opgave
Opgaven startede med en forespørgsel fra Østsjællands Museum på en enkelt 98” skærm, men udviklede sig til leverance af flere skærm- og lydløsninger i forbindelse med museets nye udstilling om det fossile koralrev.
Museet ønskede en moderne, indbydende og publikumsvenlig formidling af det komplicerede geologiske stof med levende billeder og lyd som en del af oplevelsen.
Løsning
AV-Huset har leveret og installeret forskellige skærm- og lydløsninger til Geomuseum Faxe.
Vi har valgt AV-udstyr i høj teknisk kvalitet med en stor driftsstabilitet, så museets gæster altid er sikret den helt rigtige oplevelse. Derudover har vi haft fokus på et æstetisk produktvalg og en flot installation, der matcher de stilfulde lokaler og lever op til museets målsætning om en indbydende og moderne udstilling.
I AV-løsningen på Geomuseum Faxe indgår bl.a. følgende AV-udstyr:
Storskærm med specialbeslag
På den store glasvæg, der vender ud mod Faxe Kalkbrud, har vi monteret en storskærm bestående af 4 stk. 98” skærme på højkant. Det er 4K pro skærme til 24/7 drift. Da storskærmen er monteret op ad en glasvæg, har vi fået lavet nogle specialbeslag til at holde de store skærme på en let og elegant måde.
Højttalere med bevægelsessensor
Ved storskærmen og i de andre lokaler har vi monteret højttalere med pir sensorer (bevægelsessensorer). Sensorerne gør, at højttalerne kun er aktive, når der er folk til stede i lokalet. Det giver de besøgende en bedre oplevelse, hvor de kun bliver præsenteret for lyd, når det er relevant.
Højttalere i forskelligt design til lydeffekter
For at skabe en særlig atmosfære og stemning på museet ønskede museets designer lydeffekter i de forskellige lokaler med lyden af bølger og vand.
Vi har lavet lydeffekten med bølgebrus, hvor lyden ruller gennem lokalerne og skaber fornemmelsen af at være ved havet.
Bag den store skærmvæg har vi gemt en subwoofer for at give dybe til lyden af bølgerne i lokalet.
Højttalere i forskelligt design er valgt til bølgeløsningen, for at tilpasse de enkelte højttalere til de forskellige rum. F.eks. har vi valgt en stilfuld pendel-højttaler, hvor der er højt til loftet, og små firkantede højttalere i de mindre rum.
Højttalerne er valgt i hvide farver til de lyse lokaler og alle kabler er skjult for et stilrent design.
Skærmløsning med flere små skærme
I et af lokalerne vises gamle optagelser på flere små skærme, som er sat sammen og danner illusionen af én stor skærm. Uden på de fire små skærme er sat en specialdesignet ramme, som er fremstillet i mat sort jern.
Se flere referencer på museer
Se også disse referencer på andre museumsprojekter, hvor vi har stået for AV-leverancen.
Leder I efter ny inspiration til formidling af jeres historie på en interaktiv og publikumsvenlig måde? I AV-Huset har vi mange års erfaring med AV-løsninger til udstillinger og museer.
Tag fat i os på telefon 55774030 eller email info@av-huset.dk for en snak om muligheder.