Museum ved Vikingeborgen Borgring
Komplet AV-løsning til nyt museum
Danmarks nye vikingemuseum er åbnet lige uden for Køge ved Vikingeborgen Borgring. Vikingeborgen blev optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste i 2023 sammen med Danmarks fire andre ringborge.
Museet blev indviet i juni 2025 og fortæller historien om vikingerne og én af Danmarks mest ikoniske konger – Harald Blåtand. Her dykker man ned i et af Danmarkshistoriens mest markante kapitler om overgangen fra de gamle nordiske guder til kristendommen. I udstillingen vækkes Harald Blåtand til live i en seks meter høj 3D-videoprojektion skabt med kunstig intelligens.
Du kan besøge vikingemuseet her.
AV-Huset er Officiel Partner til Vikingeborgen Borgring.
Opgave: Moderne formidling af historien om Harald Blåtand og vikingeborgen
Museum Sydøstdanmark ønskede at fortælle historien om Vikingeborgen Borgring med levende formidling bl.a. ved hjælp af moderne AV-teknologi. Hovedattraktionen skulle være en digitalt genskabt Harald Blåtand. AV-løsningerne skulle være af høj kvalitet med stor driftsstabilitet, så museumsgæsterne altid sikres en god oplevelse. Samtidig skulle det være nemt for personalet at betjene hele installationen. Alt AV-udstyret skulle leveres i sort og diskret integreres i det nye museums flotte lokaler.
Løsning: Driftsstabile AV-produkter, der kan løfte museumsoplevelsen
AV-Huset har stået for hele AV-leverancen til vikingemuseet Borgring inkl. installation, programmering af kontrolsystem, konfiguration, test og fortløbende service.
Vi har valgt AV-udstyr af høj kvalitet, der lever op til kravet om stor driftsstabilitet. Alt er stilfuldt installeret i den sorte farve, så det passer diskret ind i omgivelserne. Ledninger er skjult og beslag i sort er specialdesignet og monteret.
Til at imødekomme ønsket om nem betjening af AV-udstyret, har vi installeret et kontrolsystem og programmeret hele udstillingen til at tænde og slukke ved blot ét tryk på masterpanelet, som er placeret i receptionen.
I Kongehallen – 6 m høj projektionsløsning med laserprojektorer
Harald Blåtand vækkes til live i en seks meter høj videoprojektion i den store hal. Den digitalt genskabte Harald Blåtand projekteres på en kubeformet 3D-opsats. Museet har udviklet figuren gennem omfattende forskning og tolkning af historiske kilder, kombineret med avancerede AI-processer.
Til løsningen har vi installeret to 4K DLP laserprojektorer, der er monteret på bygningens bærende I-profiler via specialbeslag. Der projekteres på en afstand af ca. 11 m med projektorerne placeret vertikalt.
Vi anvender mediaplayere med separat signal, så hver projektor har den fulde 4K opløsning.
I Kongehallen – Skærmløsning med talende personer
Langs væggene rundt i hallen har vi installeret 6 stk. 55” 4K pro skærme i portrætformat. På skærmene vises overkroppen af en talende person som om man står og taler sammen. For gengivelse af lyden har vi installeret en aktiv højttaler over hver skærm. Disse højttalere genererer en retningsbestemt ”lydstråle” og er i stand til at placere en bestemt lyd på et ønsket område foran skærmen.
Medieplayere anvendes til at gengive 4K indhold på skærmene.
I Kongehallen – trådløst højttalersystem for ensartet lyd
I den store hal har vi installeret et trådløst højttalersystem bestående af to subwoofere, en streamer enhed og otte små elegante højttalere, der hænger ned fra lysskinnerne.
Højttalerne spreder lyden jævnt i alle retninger og leverer ensartet lyd i hele rummet med færre højttalere end traditionelle systemer. Det sikrer, at museumsgæsterne oplever den samme høje lydkvalitet uanset hvor de befinder sig i hallen.
Der bruges en cloud-baseret styring, som gør det muligt at styre lyden centralt.
I receptionen – infoskærme til visning af forskelligt indhold
Bag receptionsdisken har vi installeret to stk. 55” 4K pro skærme i portrætformat på væggen med en lille afstand – også her anvendes separate medieplayere, så det er muligt at vise differentieret indhold.
I UNESCO-salen – rammelærred og lyd til eksisterende projektorløsning
Lokalet med fortællingen om UNESCO er indrettet med en laserprojektion, der vises for publikum i museets åbningstid. Denne funktion kan ”overrules” via et lokalt betjeningspanel, så udstyret i stedet kan anvendes til møder og foredrag mv. med mulighed for trådløs overførsel fra medbragt PC.
Løsningen består af en laserprojektor installeret i loftet og et fast 16:9 rammelærred på 3 m x 1,7 m.
Lyden gengives via aktive højttalere og en medieplayer styrer, hvilket indhold, der vises på lærredet.
Kontakt os og høre mere om AV-løsninger til museer
Læs mere om nogle af produkterne, der er brugt på vikingemuseet, som laserprojektorer og infoskærme.
Du kan også se flere af vores museumsreferencer.
Har du spørgsmål til ovenstående case eller ønsker at høre mere om AV-løsninger til museer, kan du kontakte os på telefon 5577 4030 eller sende en mail til info@av-huset.dk, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.