VL Døgnet 2018
Teknisk design og afvikling af konference
Opgave:
Den gamle herreborg fra 1556, Borreby Gods ved Skælskør, skulle forvandles til en fantastisk konference-venue for en dag under VL Døgnet 2018.
Løsning:
Den 7. juni var AV-Huset sammen med kompetente og specielt udvalgte samarbejdspartnere ansvarlig for det tekniske design og afvikling af VL Døgnet 2018.
Ca. 500 erhvervsledere, politikere og meningsdannere var samlet i de eventyrlige kulisser til den årlige konference, arrangeret af netværket Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.
Med Europas fremtid som det samlende tema var der over 50 oplægsholdere på banen, hvoraf den mest kontroversielle nok var den verdenskendte robot Sophia, der viste hvor langt man er nået med computere og kunstig intelligens.
De tre plenum sessioner med deltagelse af bl.a. den nye uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og Nationalbankdirektør Lars Rohde blev afholdt i Ride/Teaterhallen med scenen placeret midt i, så de professionelle oplægsholdere havde en ekstra udfordring med at skulle henvende sig til to sale. En kameraproduktion og en 9 x 3 meter storskærm i hver sal sørgede for, at alle kunne se talerne og deres PowerPoint præsentationer – også når de stod med ryggen til. Plenum sessionen blev professionelt bundet sammen af de to TV-2 News værter Charlotte Beder & Lotte Mejlhede.
Flere mindre sessioner blev afholdt parallelt i godsets gamle stalde og vognporte, hvor lyd og billede fra store LED skærme hjalp til med formidling af budskabet.
I pauserne nød VL Døgnets deltagere solen og der blev netværket flittigt ved bordene og på den store plæne mellem de historiske bygninger på Borreby Gods.
Behov for professionel håndtering af teknikken?
Skal du holde et større event, hvor der er behov for professionel håndtering af al teknikken? Så tag en snak med os – vi er klar med rådgivning, projektstyring, opsætning, afprøvning, afvikling og nedtagning. Så er du fri for at spekulere mere over teknikken.
Kontakt os på 55774030 eller info@av-huset.dk.
Se flere af vores referencer fra Udlejningsafdelingen.