Aalborg Universitet København
Stor multisal som både kan være koncertsted, biograf eller teater.
Aalborg Universitet København er en afdeling under Aalborg Universitet, som har til huse i Københavns Sydhavn. Universitet har ca. 3.500 studerende og over 500 medarbejdere, som har deres daglige gang på stedet.
Opgave:
I forbindelse med renoveringen af universitets auditorium skulle gammel teknik fjernes og ny monteres. Opgaven gik ud på at tømme to køleskabshøje rack-skabe fyldt med gammel og kompliceret teknik. Efterfølgende ønskede universitetet en simpel og brugervenlig løsning, som alle skulle kunne betjene i hverdagen, med et godt lydanlæg og en projektor, der ikke krævede lampeskift hele tiden.
Løsning:
Crestron var et naturligt valg til styringen, idet der var ønsker om at betjene både lyd, billede og lys samtidig. Der var i forvejen monteret loftshøjttalere, som vi besluttede at genanvende, da det gav god mening i forhold til resten af det kommende lydsystem. Som fronthøjttalere valgte vi et sæt Pan Beam, der med deres elektroniske kalibrering kan fylde hele lokalet med god taleforståelse lige meget hvor i auditoriet, man placerer sig. Højttalerne blev placeret i den store flotte koksgrå ramme, der er lavet rundt om lærredet, og malet i samme RAL farve. Lyden er stor og fyldig uden at man kan se, hvorfra den kommer.
Projektoren blev skiftet fra en gammel DLP til en ny Panasonic med laserteknologi, hvilket betyder, at lampen ikke skal skiftes hele tiden.
Betjeningen foregår nemt fra et Crestron panel monteret på talerstolen. Herfra styres alt elektronik i auditoriet på en nem og overskuelig måde.
Skal vi bringe jeres gamle auditorium helt up-to-date?
Har I også brug for at renovere jeres gamle auditorium? Kontakt os og hør, hvordan vi kan løfte jeres auditorie til næste niveau.
Ring på 55774030 eller skriv til info@av-huset.dk, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Se hvordan vi har løst AV-opgaver for andre videregående uddannelsesinstitutioner.