Vores årlige rapport til FN

Vores årlige rapport til FN

marts 15, 2022

AV-Huset tilsluttede sig FN’s Global Compact i 2015. Det er verdens største frivillige netværk for ansvarlighed i erhvervslivet. Det betyder, at vi har forpligtet os til at tilpasse vores virke og strategier til ti principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøprincipper og anti-korruption samt at bidrage til opnåelsen af de 17 Verdensmål.

     

Ovenstående tilsikres ved fuld oplysning og en årlig rapportering til FN. Vi har netop sendt vores rapport for 2021, hvor vores fokusområder primært har drejet sig om Verdensmålene:

  • 3: Sundhed og trivsel
  • 6: Rent vand og sanitet
  • 9: Industri, innovation og infrastruktur
  • 13: Klimaindsats
  • 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner


 

Dette har bragt os vidt omkring i 2021 fra vores medarbejderes sundhed under Corona-pandemien med hjemmearbejde, fri til Corona-tests, vaccinationer, løbeevent og friske grønsager hver dag til rent vand og badeforhold i et slumkvarter i Nairobi, Afrika samt udskiftning af naturgas.

Du kan læse om alle vores tiltag og meget mere i CoP 2021-rapporten (CoP står for Communication on Progress).

   Klik på billedet og se vores rapport

Som vores direktør Jens skriver i rapporten, så mangler vi stadig at gøre meget, men arbejdet er i gang og det er faktisk det vigtigste. Selvom vores andel synes lille i den store sammenhæng, så har det stor effekt, hvis vi er mange nok, der tager ansvar.

Du kan se alle vores COP-rapporter til FN her.

Over 500 virksomheder er nu med i FN’s Global Compact Network i Danmark og på verdensplan er ca. 15.500 virksomheder med fra 165 lande.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har kommentarer eller spørgsmål vedr. Global Compact og Verdensmålene – telefon 5577 4030 eller mail info@av-huset.dk.

Læs mere om FN’s Global Compact og bliv inspireret.

Andre nyheder