AV-Huset søger AV-teknikere
marts 7, 2023Vi har travlt i AV-Huset og søger flere AV-teknikere.
Vi er en solid og dynamisk AV-virksomhed med fokus på høj kvalitet, service og kundetilfredshed.
Vi har travlt og søger derfor flere kolleger til vores montageafdeling, som varetager alle opgaver i forbindelse med montage og konfiguration af AV-løsninger hos vores kunder. Primært arbejdsområde er Storkøbenhavn og Sjælland. Trives du i et uformelt arbejdsmiljø med kolleger, der brænder for teknik, og ønsker du en indholdsrig hverdag i en mindre virksomhed, der arbejder med opgaver “langt fra standard”, så læs videre her:
JOBBET OG ARBEJDSOMRÅDER
Vi arbejder med en flad organisation, hvor man dels er ansvarlig for egne arbejdsopgaver, men samtidig har et medansvar for, at vi lykkes som firma. Du bliver en del af vores fagligt stærke montageteams, der står klar til at indkøre dig i stillingen. I refererer til Servicechefen.
Dine opgaver består af:
- Montage og konfiguration af solgte løsninger
- Serviceeftersyn og reparation på eksisterende løsninger
- Sparring med salgsafdeling omkring tilbud og design
Vi tilbyder spændende opgaver hos seriøse nøglekunder både i Danmark og udlandet. Du møder – når muligt – direkte på installationsstedet og får stillet firmabil til rådighed. Du får ligeledes en god løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, mobiltelefon og fuld arbejdsbeklædning. Du vil opleve en stor frihedsgrad under ansvar med fleksible arbejdsuger, hvor du har fri hver anden fredag. Desuden har vi fleksible mødetider primært mellem 7.30-16.30 i hverdage.
Virksomheden har eksisteret i 32 år og vi har måske branchens højeste anciennitet, så du kan se frem til stor jobsikkerhed.
HVEM ER DU
Du har en baggrund som AV-tekniker/montør, radio-tvtekniker, elektriker, alarmtekniker eller lign. og brænder for alt det tekniske på et højt fagligt niveau. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til flere af følgende: Biamp/Neets, Crestron, QSC, Dante, Bosch DCN, LED.
Du kan arbejde både selvstændigt og i teams, og tager ansvar for aftalte opgaver, som altid løses i en høj kvalitet. Du møder nye situationer med et åbent sind og holder altid hovedet koldt, også når det går stærkt. Dit engagement og din interesse for at få det hele til at spille smitter af på dine omgivelser og du efterlader altid kunderne med en god serviceoplevelse.
Du behersker engelsk i skrift og tale og har kørekort B.
VIL DU VÆRE VORES NYE KOLLEGA?
Send en kort ansøgning og dit CV mærket “AV-tekniker” til jens@av-huset.dk. Tiltrædelse snarest og derfor vil vi vurdere ansøgninger og holde samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Jens Ravn på telefon 5577 4030 eller email jens@av-huset.dk. Henvendelser behandles fortroligt.
OM AV-HUSET A/S
Vi er specialister i rådgivning, salg, installation, service og udlejning af professionelt AV-udstyr til virksomheder, hoteller, museer og større løsninger til organisationer i Danmark og udlandet. Vi samarbejder med verdens førende AV-producenter og har været i branchen siden 1990. Vi har tilsluttet os FNs Global Compact vedr. anti-korruption, menneskerettigheder etc. og vi støtter organisationer som WWF Verdensnaturfonden og Kræftens Bekæmpelse. Virksomheden ligger i Næstved og vi er i dag 25 medarbejdere.