AV-Huset søger bogholder og administrativ blæksprutte

AV-Huset søger bogholder og administrativ blæksprutte

august 17, 2021

Stillingen er besat.

Kombineret bogholder/administrativ blæksprutte med et højt servicegen

Vi er en af de førende AV-virksomheder på det danske marked med fokus på høj kvalitet, service og kundetilfredshed.

Vi søger en kollega, som kan varetage funktionen som bogholder samt være ansvarlig for at styre og koordinere husets mange administrative opgaver i en deltids stilling.

Trives du i et uformelt arbejdsmiljø med kolleger med høj anciennitet og ønsker du en indholdsrig hverdag i en mindre virksomhed, hvor man er tæt på og hjælper hinanden, så læs videre her:

Jobbet og arbejdsområder

Vi arbejder med en flad organisation, hvor man dels er ansvarlig for egne arbejdsopgaver, men samtidig har et medansvar for, at vi lykkes som firma. Stillingen er centralt placeret i organisationen med reference til firmaets ledergruppe, men opgaverne er tværfaglige og kræver gode kommunikations- og samarbejdsevner. Jobindholdet er alsidigt og kræver stort overblik og fleksibilitet. Funktionen varetages i samarbejde med en erfaren kollega og arbejdstiden vil ligge mellem 25-32 timer, hvilket vi aftaler nærmere.

Jobbet består af to hovedområder: bogholderi og diverse administrative opgaver.

Bogholderi:

  • Debitor-/kreditorstyring
  • Diverse afstemninger og indberetninger
  • Fakturering

Administrative opgaver som:

  • Reception/telefonpasning
  • Sektretæropgaver
  • Diverse ad hoc opgaver

Personen

Du har erfaring fra en tilsvarende stilling og gerne et godt kendskab til Navision og Office pakken med Excel, Word etc. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for aftalte opgaver. Du møder nye opgaver og ad hoc situationer med et åbent sind og skaber en god stemning omkring dig, mens du navigerer mellem flere forskellige interessenter. Du behersker engelsk i skrift og tale. Som person er du udadvendt, smilende og serviceminded.

Vil du være vores nye kollega?

Ansøgning og CV mærket “Bogholder” sendes til jens@av-huset.dk senest 30. september 2021. Tiltrædelse snarest og derfor vil vi vurdere ansøgninger og holde samtaler løbende. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte administrerende direktør Jens Ravn på telefon 55774030.


Om AV-HUSET A/S

Vi er specialister i rådgivning, salg, installation, service og udlejning af professionelt AV-udstyr til hoteller, museer, virksomheder, den offentlige sektor, uddannelsesinstitutioner etc. i Danmark og udlandet. Vi samarbejder med verdens førende AV-producenter og har været i branchen siden 1990. Vi har tilsluttet os FNs Global Compact vedr. anti-korruption, menneskerettigheder etc. og vi støtter organisationer som WWF Verdensnaturfonden og Kræftens Bekæmpelse. Virksomheden ligger i Næstved og vi er i dag 25 medarbejdere.

AV-HUSET A/S  ·  Jernbuen 1  ·  4700 Næstved  ·  Tlf 5577 4030  ·  info@av-huset.dk  ·  www.av-huset.dk

Andre nyheder