Ny erhvervsuddannelse som AV-tekniker

Ny erhvervsuddannelse som AV-tekniker

april 5, 2018

Invitation til infomøde om den nye AV-uddannelse

Kære virksomhed

Som led i en løbende ajourføring af erhvervsuddannelserne inden for teater, event og AV-området, har Teater-, Event- og AV-teknikeruddannelsens Faglige Udvalg etableret en ny erhvervsuddannelse, AV-tekniker.

Der er i stigende grad brug for faglærte med stærke AV-kompetencer, der kan efterkomme branchens behov efter teknikere, der kan implementere og dimensionere løsninger inden for lyd, lys og video. AV Brancheforeningen og Teater-, AV- og Eventteknikeruddannelsens Faglige Udvalg inviterer til infomøde om den nye uddannelse, AV-tekniker, der lanceres i august 2018. AV Brancheforeningen, som AV-Huset er en del af, har længe arbejdet hårdt på at få etableret AV-tekniker uddannelsen, så det er med stor tilfredshed at det nu er lykkedes.

Informationsmødet afholdes både i København og Aarhus den 17. april 2018.

København kl. 8:30 – 10:00
NEXT uddannelse København, Rebslagervej 11, 2400 København NV

Aarhus kl. 14:30 – 16:00
AARHUS TECH, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N

Kom og få styr på den nye AV-tekniker uddannelses muligheder

Ved arrangementet vil I som virksomhed få et indblik i, hvad uddannelsen indeholder, et virksomhedsperspektiv på mulighederne i uddannelsen samt praktiske rammer vedrørende ansættelse af en elev. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding, og henvender sig til alle virksomheder med interesse for audiovisuelle løsninger. Der vil blive serveret lette forfriskninger til arrangementet.

Tilmelding til arrangementet skal ske senest den 10. april til Katrine Laubjerg på kl@iu.dk eller 27620191.

Kom og få en præsentation af den nye uddannelse og få en snak om det nye speciale med medlemmer fra AV Brancheforeningen.

Vi håber på at se jer til et spændende arrangement.

         

Andre nyheder