Se de nyeste teknologier fra Panasonic

Se de nyeste teknologier fra Panasonic

december 18, 2018

Vi kan allerede nu løfte sløret for de nyeste teknologier, som bliver præsenteret af Panasonic på ISE-messen i Amsterdam til februar. Så læs med og se, hvad fremtiden bringer. Der bliver skubbet til grænserne inden for live-underholdning, offentlige displays, uddannelse og samarbejdsløsninger.

Laserprojektor med industriens førende lysstyrke

Blandt de mange nye teknologier fra Europas markedsførende leverandør af projektorer med høj lysstyrke er en laserprojektor med den ultrahøje lysstyrke på hele på 50.000 lumen. Det er industriens førende lysstyrke i forhold til størrelsen og giver mulighed for at iscenesætte større, mere lyse og skarpe live-events. Panasonic vil også vise hele sortimentet af 4K-displays.

Årets showstopper med markedsførende teknologi

Panasonics årlige “showstopper” vil som altid benytte markedsførende teknologi. De seneste par år har installationerne bestået af projicerede sportsbiler, 4K-robotskærme, trylleshows og eksempelvis et projiceret danseshow i realtid. I år kombineres 3D-mapping på en gigantisk oppustelig overflade med Panasonics nye fisheye-optik i et show, som tager besøgende med på en visuel rejse over hele verden.

Det skalérbare klasseværelse

Panasonic vil også præsentere sin version af en ny tendens inden for uddannelse, som kaldes det skalérbare klasseværelse. Her løfter Panasonic sløret for, hvordan uddannelsesinstitutioner kan flytte de studerende tilbage i centrum af læringen. Udover en fuldstændig IP-integreret forelæsningsløsning, forenes videooptagelser og touch-løsninger i nogle af de mest avancerede samarbejdsmiljøer nogensinde.

Højteknologisk strøggade med interaktive løsninger

Besøgende vil også blive opfordret til at gå en tur langs en højteknologisk strøggade, som kombinerer de seneste interaktive teknologier såsom smarte 4K multi-touch-skærme og transparente butiksvindue-projektioner, der skaber fængslende købs- og besøgsoplevelser.

Så der er masser at se frem til på årets ISE-messe i Amsterdam den 5. til 8. februar 2019. Vi vil være at finde på Panasonics stand (1-H20, hal 1), men mere om det, når messen nærmer sig.

Du kan allerede nu tilmelde dig ISE-messen her og få gratis adgang.

    

 

Andre nyheder