Standard salgs- og leveringsbetingelser

Tilbud er gældende 30 dage fra datering, med mindre andet er anført.
Alle priser er opgivet i DKK ekskl. moms. Betalingsbetingelser: netto kontant. Kontokunder: 15 dage netto, medmindre anden aftale foreligger.
 
Der gælder en ét års reklamationsret på varer leveret fra AV-HUSET A/S. Reklamation herefter afvises medmindre producenten anerkender reklamationen.

AV-HUSET A/S forbeholder sig ret til á conto fakturering ved delleverancer og specielbestillinger.
 
Leasingpriser er beregnet over 48 måneder med månedlig ydelse, med mindre andet er anført.
 
Ordrer tillægges fragt- og ekspeditionsomkostninger.
 
AV-HUSET A/S forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med renter og omkostninger er betalt.
 
Produkter leveres i standardkonstruktion og farve, medmindre andet er aftalt.
Bygherre/hovedentreprenør overtager risikoen for hændelig undergang af materialer, når disse er leveret på/medbragt til arbejdsstedet, hvilket medfører, at AV-HUSET A/S anbefaler bygherre/hovedleverandør at tegne fornøden forsikring mod brand, storm, tyveri og hærværksskader - dette gælder også før afleveringsforretningen.
Ved varekøb, som ikke er en del af en entreprise, overgår risikoen for varen til kunden efter Købelovens regler.
 
Der tages forbehold for produktændringer, samt udgåede modeller.
Installationspriser omfatter ikke etablering af føringsveje, samt stærkstrømsarbejde, medmindre andet er anført.
Installationspriser er angivet under forudsætning af, at lokalerne er tilgængelige for installation, samt at arbejdet kan udføres uhindret og kontinuerligt på hverdage mellem kl. 7:30 og kl. 16:30.
Bygningsmæssige arbejder er ikke medregnet, medmindre andet er anført. (F.eks. konstruktionsændringer / forstærkninger for ophæng af produkter etc.). Kunden bærer derved risikoen for om de flader der monteres på, kan bære det monterede. AV-Huset har ansvaret for, at selve monteringen sker forsvarligt.
 
Returvarer modtages kun efter forudgående aftale, og AV-HUSET A/S forbeholder sig ret til debitering på 15 % af salgsprisen.
 
Force majeure. Skulle leveringen være forhindret på grund af force majeure, fritager det AV-HUSET A/S for ethvert ansvar, og AV-HUSET A/S forbeholder sig ret til, helt eller delvis, at annullere aftalen eller udskyde leveringen med den af forhindringen forårsagede forsinkelse udover den i aftalen fastsatte leveringsfrist. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer politiske uroligheder og statsindgriben af hvilken som helst art, mangel på drivkraftmiddel eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for AV-HUSET A/S’ kontrol og som påvirker AV-HUSET A/S’ muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.
 
Ved mangler, ved det leverede, har AV-HUSET A/S ret til genlevering, også selvom leveringstiden måtte være overskredet inden genlevering kan ske.
AV-HUSET A/S er ved mangler eller forsinkelse ikke erstatningsansvarlig for følge skader, f.eks. driftstab, manglende avance, forsinkelse hos andre leverandører.
 
Ved installationer har AV-HUSET A/S afhjælpningsret indenfor rimelig tid.
 
Erstatningskrav er maksimeret til varens pris.
 
Ved produktansvar er erstatningskrav maksimeret til kr. 10.000.000.
 
Hvis montagen aflyses/udskydes mindre end 7 hverdage før aftalt udførsel (evt. efter tidsplan), vil AV-HUSET A/S som udgangspunkt fakturere 50% af montageprisen som ekstra ydelse, idet arbejdskraften ikke vil kunne anvendes optimalt til andet arbejde. Fakturering forudsætter ingen dokumentation fra AV-HUSET A/S.