Årets bæredygtighedsrapport til FN
august 7, 2024Som medlem af UN Global Compact arbejder vi løbende med de Ti Principper og hvordan vi kan bidrage til opnåelsen af de 17 Verdensmål. Vi kigger hele tiden på, hvad vi kan gøre. Hvor godt kan vi gøre det, hvad virker? Kan vi genbruge de der kasser? Vi har også teknikere, der kommer og siger, ”lad os aftale samkørsel ud til kunderne, så vi sparer på brændstof.” Det er meget vigtigt for os at have det mindset. Det er bæredygtighed på den praktiske og snusfornuftige måde.
Men der er også gange, hvor det ikke er muligt at gå den bæredygtige vej. Vi kan også tænke forkert eller blive opslugt af driften. Men det vigtigste er egentlig, at vi gør noget.
I vores årlige bæredygtighedsrapport til FN sætter vi ord på de indsatser, som vi har foretaget i det forgangne år.
Du kan læse vores Global Compact rapport her, som netop er blevet uploadet på FNs website.
Reduktion i CO2-udledning
Faktisk er det lykkedes os at reducere vores CO2-udledning på fem ud af vores otte fokusområder. Det har givet en samlet CO2-besparelse på 24% sammenlignet med året før. Derudover har vi styrket diversiteten i virksomheden, hvor procentdelen af kvinder er vokset fra 18% til 25% i 2023 og en kvinde er samtidig indtrådt i bestyrelsen. Dette har vi gjort, fordi større diversitet i en gruppe fremmer mere dynamik og åbenhed.
Bæredygtighed øverst på agendaen
Derudover er vi glade for at se, at AV-branchen nu også er begyndt at sætte bæredygtighed øverst på agendaen og mere miljøvenlige produkter bliver hele tiden udviklet med genanvendelige komponenter og fokus på holdbarhed og omkostningseffektivitet. Dermed kan vi fokusere på at hjælpe vores kunder med at gøre mere bæredygtige valg.
Hvad er UN Global Compact?
UN Global Compact er verdens største netværk for virksomheder, der ønsker at arbejde med samfundsansvarlighed og bidrage til forsvarlig og bæredygtig virksomhedspraksis. Der er opsat ti konkrete principper, som virksomhederne skal efterleve. De Ti Principper er opdelt i fire hovedemner som er miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og antikorruption. Ovenstående tilsikres ved fuld oplysning samt en fra virksomheden årlig rapportering til FN.
I dag består netværket af mere end 25.000 virksomheder og organisationer fordelt på 167 lande.
Vil I være med i UN Global Compact?
Hvis du vil vide mere om UN Global Compact og ESG-værktøjer, så holder de et informationsmøde som webinar den 11. september 2024 fra kl. 10-11 for virksomheder, der endnu ikke er tilsluttet Global Compact.
Du kan læse mere og tilmelde dig informationsmødet om UN Global Compact her.
Læs mere om AV-Husets arbejde med samfundsansvar.
Vi deler gerne ud af vores erfaringer. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Tina Skov Hansen på tsh@av-huset.dk.