AV til nybygget luksushotel Alsik
december 10, 2019Sønderborg har fået et nyt vartegn på havnefronten – det nye Alsik Hotel & Spa. Det 4-stjernede hotel på 19 etager er fyldt med luksus også AV-mæssigt. Kom med indenfor…
Totalleverandør til Alsik
Bygherren ønskede en totalleverandør, der kunne stå for den fulde integration af AV-løsningen med fokus på kvalitet, design og driftssikkerhed.
Vi har leveret og installeret AV-løsningerne til hele hotellet fra det 1.500 m2 store event- og konferenceareal til infosystem og skærme i reception og fitness studio, stemningsbilleder i Spa-område, biograf i Kids Area, lyd i restaurant og loungeområde og meget mere.
Alsik Hotel & Spa åbnede i maj måned. En super spændende opgave at udstyre et nybygget luksushotel med state-of-the-art AV. Vi er stolte af at være leverandør til Alsik.
Oplev Alsik Hotel & Spa på TV
Måske du allerede har oplevet Alsik i udsendelserne på TV3 om ”Koch’en på toppen”? Det er en tv-serie om hverdagen og de store begivenheder på Alsik med kokken Jesper Koch som frontfigur. Ellers kan vi anbefale at kigge med – så kan du få glimt af vores AV-udstyr rundt omkring på hotellet.
Se alle billederne og hele vores case story om Alsik Hotel & Spa her.