Next House Copenhagen

Next House Copenhagen


Total leverance af AV-løsning til nyt luksus hostel

Next House Copenhagen er Europas største luksus hostel. Det nye hostel i Arp-Hansen Hotel Group har 1.650 sengepladser, 4 forskellige barer, restauranter, fælleskøkken, fitness, indendørs stadion på 10×20 m, biograf, roof top områder og meget mere. Med en placering i hjertet af København og et luksuriøst design løftes hostel-oplevelsen til højeste niveau og der er tænkt grønne tanker hele vejen igennem projektet.

Opgave:

Arp-Hansen Hotel Group købte Falck’s tidligere hovedkvarter i Bernstorffsgade i København i 2019 og har ombygget det til et moderne luksus hostel. I den forbindelse ønskede bygherren en totalleverandør, der kunne stå for den fulde integration af hele AV-løsningen med centralt lydanlæg, informationsskærme, check-in skærme, biografløsning m.v. med fokus på design, brugervenlig betjening og driftssikkerhed.

Løsning:

AV-Huset blev valgt som totalleverandør af AV-løsningen til Next House Copenhagen. Vi har stået for alt fra projektplanlægning til installation, test og idriftsættelse inkl. programmering med grafisk layout for betjeningspaneler samt fuld dokumentation i form af tegninger, diagrammer mv. til Arp-Hansen Hotel Group.

Der er valgt AV-udstyr i høj teknisk kvalitet med en generel meget stor driftsstabilitet og lagt stor vægt på en betjening, der skal være med til at sikre en unik hostel-oplevelse for både gæster og personale. Fokus er på et æstetisk produktvalg, der matcher den stilfulde designlinje.

Med i AV-løsningen på Next House Copenhagen indgår bl.a. følgende AV-udstyr:

Check-in skærme

Til check-in af hostel-gæsterne har vi installeret 8 stk. 21,5” Arthur Holm touchskærme med specialfod. De stilfulde designskærme er leveret i mat grå aluminium. Panelet er multi-touch med anti-glare beskyttelsesglas og med en elegant sort kant med Next House Copenhagen logo.

Infoskærme og -system

I Lobbyen og i kælderplan ved Venue er monteret 98″ 4K infoskærme til 24/7 drift, hvor gæsterne informeres om events etc. Skærmene har en høj billedkvalitet, der tilsikrer en god brugeroplevelse selv på lyse dage med stort lysindfald. En smal sort ramme giver et stilrent udtryk. En central infoplayer bag hver skærm styrer indholdet på skærmene.

Komplet biografløsning

Til biografen har vi valgt en laserprojektor i Full HD-opløsning, som giver en flot billedkvalitet på det faste rammelærred. Løsningen kan også bruges til visning af præsentationer fra PC m.v., så der kan afholdes møder i det flotte biograflokale. Lydanlægget i høj kvalitet styres nemt af personale og gæster via et touch-panel på væggen. Højttalere og alt AV-udstyr er i samme sorte design, der matcher den rå stil i bygningen.

Centralt lydanlæg

Et højkvalitets centralt lydanlæg er installeret i lobby, bar, venue, lounge, yoga, fitness, indendørs stadion, restaurant, toiletter og bad samt tagterrasser med rig mulighed for at spille ”op til dans” de steder, hvor det ønskes.

Sorte ens højttalere i forskellige størrelser tilpasset de enkelte lokaler er placeret på søjler og i loft.

Anlægget er opdelt i zoner og udvidet med flere ”underzoner” i centrale områder, så det er muligt at styre anlægget med forskellige lydniveauer.

Kontroller/System backbone

Systemet er bygget op omkring en kontrolprocessor, der sørger for, at lyden kan routes på kryds og tværs og de enkelte lokaler kan anvendes separat.

En netværksbaseret processor giver den fordel, at de indbyggede værktøjer til indstilling og kontrol af lydanlæggene i de enkelte lokaler f.eks. equalizere, gates, volumenbegrænsning mv., kan indreguleres individuelt, selvom processoren er decentralt placeret. Det giver mulighed for helt individuelle set-up og en løsning, der er 100% tilpasset til højttalere og akustik i de enkelte lokaler.

Kontrolenheden er placeret i et kabinet i teknikrummet sammen med switche, forstærkere og medieafspiller.

Betjeningspaneler

I lobby, bar og restaurant har vi installeret smarte sorte touch-paneler med kode som overordnede betjeningspaneler. I de enkelte lokaler er betjeningspaneler med et lille display og en drejeknap installeret for kildevalg og volumen. For at sikre en brugervenlig betjening er de enkelte paneler programmeret, så det kun er de muligheder, der er i lokalet, der kan vælges samt bluetooth-opkobling, hvor man kan afspille sin egen musik.

Projektorløsning i Bar og Venue område

I Bar og Venue området har vi lavet en dobbelt projektering med laserprojektorer til at vise film, sportsbegivenheder osv. De har en hurtig opstartstid og klarer op til 20.000 timers vedligeholdelsesfri drift. En høj billedkvalitet og farveægthed ud over det sædvanlige sikrer en god brugeroplevelse. De 7 m2 store billeder i 16:9 format projekteres på motorlærreder i sortlakeret kassette. Når projektorerne tændes eller slukkes, ruller lærrederne selv ned og op.

Komplet DJ-løsning

Til hostel-nattelivet har vi leveret en komplet plug-and-play DJ-løsning med afspillere og mixer i et X-stativ med flydende ophæng. Systemet kan anvendes overalt på Next House Copenhagen sammen med det mobile højttalersystem.

Har I et lignende AV-projekt, som vi skal hjælpe jer i mål med? Kontakt os på telefon 5577 4030 eller skriv en mail til info@av-huset.dk, så er vi klar til en dialog om jeres projekt.

Vi har også været totalleverandør på AV-løsningen til det moderne og New Yorker-inspirerede hostel Steel House Copenhagen.

Se også andre hotelprojekter.

Det offentlige

Siden 1990 har AV-Huset leveret og installeret mange forskellige AV-løsninger til en lang række kommuner og offentlige institutioner. AV-Huset er godkendt som AV-leverandør til det offentlige i henhold til SKI-aftale 02.70 - det dynamiske indkøbssystem for AV-løsninger. Her følger et lille udsnit af udvalgte cases.

Erhverv

Siden 1990 har AV-Huset leveret og installeret mange forskellige AV-løsninger til en lang række små og store virksomheder. Fra opgradering af videokonferenceløsningen i det lille mødelokale til komplet AV-indretning af nyt domicil. Se et lille udsnit af udvalgte cases om AV-projekter for erhvervslivet. Se også vores referenceliste over danske virksomheder, som vi har leveret AV-løsninger til.

Export

AV-Huset har leveret og installeret mange forskellige AV-løsninger til en lang række kunder i udlandet. Her følger et lille udsnit af udvalgte cases.

Folke- & efterskoler

Siden 1990 har AV-Huset leveret og installeret mange forskellige AV-løsninger til en lang række folke- og efterskoler. Her kan du se et lille udsnit af udvalgte cases.

Hoteller

Siden 1990 har AV-Huset leveret og installeret forskellige AV-løsninger til en lang række hoteller, hostels og kursuscentre. Her følger et lille udsnit af udvalgte cases. Se også vores referenceliste over hoteller og konferencesteder i Danmark, som vi har leveret AV-løsninger til.

Kirker

Siden 1990 har AV-Huset leveret og installeret mange forskellige AV-løsninger til en lang række kirker, menigheds- og sognehuse. Vi lader moderne teknik mødes med klassisk arkitektur i de danske kirker. Her følger et lille udsnit af udvalgte cases.

Museer, udstillinger og underholdning

Vi leverer teknikken til gode oplevelser. Siden 1990 har AV-Huset leveret og installeret mange forskellige AV-løsninger til en lang række museer, udstillinger og sportsklubber. Her kan du gå på opdagelse i udvalgte cases. Se også vores referenceliste over museer og udstillinger, som vi har leveret AV-løsninger til.

Udlejning

I AV-Huset klarer vi alle slags udlejningsopgaver fra store events til små arrangementer. Siden 1990 har vi udlejet AV-udstyr til både erhvervs- og privatkunder. Her følger et lille udsnit af udvalgte cases.

Videregående uddannelsesinstitutioner

AV-teknologi løfter skolers undervisningsmiljø. Siden 1990 har AV-Huset leveret og installeret mange forskellige AV-løsninger til en lang række videregående uddannelsesinstitutioner. Her kan du se et lille udsnit af udvalgte cases.