
Audiovisuelle specialløsninger
Ikke alle projekter kan løses med standardprodukter. Hos AV-Huset har vi specialiseret os i at udvikle og installere specialløsninger, der tilpasses det enkelte rum, den konkrete funktion og den visuelle identitet. Vi kombinerer teknologisk knowhow med kreativ tænkning og mange års erfaring, så vi kan levere løsninger, hvor æstetik og funktionalitet går op i en højere enhed.
Vores specialløsninger dækker alt fra diskret teknik i historiske bygninger til markante visuelle installationer i moderne miljøer. Det handler om at tænke teknologien ind på en måde, så den løser opgaven og samtidig respekterer eller understøtter rummets udtryk. Hvis standard ikke er nok – og det unikke er målet – står vi klar med ideer, rådgivning og teknisk knowhow. Har du en vild idé, vi skal hjælpe dig med?
Telefon: 55774030
E-mail: info@av-huset.dk


Vi udvikler og skræddersyr specialløsninger, der kan opfylde jeres særlige behov for AV-installationer. Kontakt os for en snak om muligheder.
Kontakt os på 55774030 eller mail info@av-huset.dk.Vi står klar til at tage udfordringen op og levere en skræddersyet specialløsning til jer.

Fra interaktive fortællinger til designpyloner
Specialløsninger spænder bredt – både i form og funktion. Det kan være alt fra et avanceret lydsystem bygget ind i et gammelt industrimiljø til interaktive installationer i museumsrum, hvor teknologien bringer historier til live.
Vi har blandt andet lavet specialløsninger som:
- Designskærme og -pyloner med særlige funktioner og farver
- AV-løsninger til historiefortælling og kreativ formidling
- Interaktive lyd- og videosystemer
- Talerstole og møbler med indbygget AV
- Skræddersyede kabinetter og standere
Et godt eksempel er Fængslet i Horsens. Her har vi leveret en prisvindende løsning, hvor moderne teknologi bruges til at formidle autentiske fangefortællinger. Et andet er Tivoli Hotel & Congress Center, hvor vores specialdesignede pyloner smelter sammen med omgivelserne – både i grafik og materialevalg eller Helsingørs gamle byrådssal, som vi har forvandlet til et højteknologisk konferencerum med bl.a. specialdesignet mikrofonanlæg og talerstol med indbyggede kameraer – eller de transparente LED-skærme på Holmegaard Værk.
Teknikken tilpasses rummet
En specialløsning er oplagt, når standardløsninger ikke rækker, eller når omgivelserne stiller særlige krav til æstetik, funktionalitet eller fleksibilitet. Det kan være i fredede bygninger, arkitekttegnede interiører eller rum, hvor flere funktioner skal forenes i én AV-løsning. Det kan også handle om at forstærke kundens brand, skabe en særlig stemning eller sikre maksimal brugervenlighed i komplekse rum.
Vi tænker altid hele vejen rundt om projektet – og vi gør det i tæt dialog med dig som kunde. Vi samarbejder gerne med arkitekter, ingeniører og andre faggrupper for at sikre det bedste resultat. Hos AV-Huset er vi drevet af lysten til at finde nye løsninger – og vi har både erfaringen og medarbejderne til at føre selv de mest komplekse ideer ud i livet.
Telefon 55774030
Mail info@av-huset.dk
